Ligestillingsrådet i mere end 20 år

Den 1. juli 1998 blev det uafhængige Ligestillingsråd etableret. Rådet har siden da inden for de bevillingsmæssige rammer og med skiftende formænd og medlemmer forsøgt at påvirke samfundets opfattelse af ligestilling mellem kvinder og mænd.

Rådets oprindelige opgaver blev yderligere udvidet i 2013 således, at Rådet i dag blandt andet skal overvåge ligestillingslovens anvendelse og hvorledes den implementeres i samfundet; give udtalelser; iværksætte aktiviteter af informativ og debatskabende karak-ter; og virke som rådgivende organ for den offentlige forvaltning og dets institutioner, private virksomheder og individer i samfundet.

Ligestillingsrådet kan også yde bistand til ligestillingsrepræsentanter fra offentlige institutioner og virksomheder; udarbejde idéer og forslag til myndigheder mv. om ligestillingsmæssige foranstaltninger; udføre informationsarbejde med det formål at ændre de negative aspekter ved de traditionelle kønsroller; samarbejde med øvrige offentlige institutioner og organisationer, der har til formål at modarbejde kønsrelateret vold og arbejde for lige løn og andre kønsdiskriminerende problemområder på arbejdsmarkedet.

Siden 1998 er der etableret en række andre lignende uafhængige institutioner som Børnetalsmanden og Børnerådet; Handicaptalsmanden og Grønlands Råd for menneskerettigheder. Alle disse institutioner har fokus på borgernes menneskerettigheder som disse er forankret i Grønlands internationale forpligtelser. Der er således en rød tråd mellem forpligtelserne og institutioners mandat. Som Ligestillingsråd skal vi således bidrage til, at FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (CEDAW-konventionen) omsættes til praksis i Grønland. 

Da såvel konventionerne som lovgivning også indebærer, at der ikke må ske forskelsbehandling begrundet i køn, er Ligestillingsrådets mandat bredt og omfavner også områder som de andre institutioner afdækker.

Ligestillingsrådet søger derfor aktivt at indgå i indsatser med disse andre institutioner. Det har blandt andet betydet at vi i 2018 sammen med Menneskerettighedsrådet har sat fokus på ligebehandling.

I Rådets arbejde er det blevet mere og mere tydeligt, at vi i Grønland har en udfordring med, hvordan borgerne bliver beskyttet mod forskelsbehandling og hvordan ligebehandling opfattes.

Ligestillingsrådet fokuserer på ligestilling mellem kønnene, men blandt andet Grønlands internationale forpligtelser omhandler også forbud mod forskelsbehandling begrundet i race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, alder, handicap, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Der er således mange andre ligebehandlingsemner som kunne og burde adresseres.

Det er endvidere vores erfaring, at det til tider er svært at isolere emner til alene et spørgsmål om ligestilling på grundlag af køn, fordi mange borgere faktisk rammes af flere forskellige former for eksklusion og forskelsbehandling, der gør dem endnu mere sårbare. 

Mænd og kvinder, der oplever eksklusion fordi de eksempelvis ikke kan sprog, mangler uddannelse eller bor i de små bygder, har muligvis ikke have samme overskud til at overkomme traditionelle kønsroller. Blandt andet på den baggrund besluttede Ligestillingsrådet at lancere en kampagne om ligeværdighed, mangfoldighed og inklusion som en forud-sætning for ligebehandling og ligestilling mellem kønnene.

Kampagnen blev lanceret på Rådets Facebookhjemmeside i efteråret 2018 samt under #Naliga og fik stor opmærksomhed.

Rådet ser derfor det som af væsentlig betydning, at man begynder at italesætte ligebehandling, mangfoldighed og inklusion og at dette følges op af lovgivning på området. Der er et lovgivningsmæssigt tomrum i forhold til ligebehandling generelt. Alle uanset race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, alder, handicap, formueforhold, fødsel mv. burde sikres ligebehandling. Der burde derfor også være forbud mod en hvilken som helst usaglig forskelsbehandling i den priva-te og offentlige sektor, det offentlige rum mv. En overtrædelse af forbuddet burde kunne prøves ved et ligebehandlingsnævn og i sidste ende instans ved domstolen.

Ligestillingsrådet vil derfor også i de kommende år skubbe på denne dagsorden, idet ligebehandling, mangfoldighed og inklusion er en forudsætning for at samfund der er baseret på ligestilling mellem kønnene.